Her er nogle billeder fra turen

Bueskydning, Kommandokravl, Træklatring, svævebane.

 

Casberggard

Døvehøjskolen

Teamet med hjælpere.

Et meget godt team

Feedback fra Casberggaard:

Instruktør: Tom Jakobsen

Dansk Teambuilding Center

 

Torsdag d. 19. August arrangerede Castberggaard sammen med : Tjele Action Center :Bueskydning, Kommandokravl og Svævebane for en gruppe af 9 unge døvblinde (personer med en kombineret syns -og hørenedsættelse) på Castberggaard.
Alle syntes det var fantastisk sjovt og spændende, specielt blev der taget hensyn til de individuelle ønsker og behov. De unge havde forskellige synsafstande, og bueskydnings stativet blev derfor rykket frem og tilbage i forhold til de unges synsrest.
Kommando kravl var en spændende samarbejdsøvelse, lidt hård for pigerne som faldt ned de havde dog sikring på så de hang i sikringen, alle havde heldigvis et smil på læben, og de faldt ikke i vandet som normalt på disse ture... Den var nok også lidt hård for drengene, men de kæmpede sig dog igennem og nåede fra det ene træ til det andet...
Svævebanen var absolut højdepunktet, der blev samarbejdet forneden af det 10 Meter høje træ med at hejse en person op. For de fleste var det noget nervepirrende at komme 6-7 Meter op i træet, finde en lille gren at stå på, mens Tom ændrede på karabinhagerne, ved at monterer dem til svævebanen hvor efter klatresikringen blev fjernet, for til sidst at lade sig kaste ud i luften og suse 30 Meter ned i den anden ende af svævebanen som var lavet af dobbelt tov .
Absolut et must for alle der arbejder med samarbejds spørgsmål og udvikling. Og så var det jo et vildt kick!!

 

Tusind tak til Tom og Tjele Action Center.

 

Feedback af: Charlotte Dohm